Ledige stillinger

Hos AgriKom er vi et hold landbrugserfarne kommunikatører, der hjælper virksomheder i landbruget med at styrke og udvikle den interne dialog i erhvervet, samt den eksterne dialog med omverdenen.

Vi har i øjeblikket ingen ledige stillinger, men vi tager altid imod uopfordret ansøgninger. Du kan sende en ansøgning til job@agrikom.dk


AgriKom – et bureau med fingrene i mulden
I landbruget er de kendte for at arbejde dedikerede fra morgen til aften. Og som landbrugets kommunikationsbureau er vi heller ikke bange for at trække i arbejdstøjet hver eneste dag, hvor vi arbejder for at kommunikere klart til de mange forskelligartede målgrupper i branchen. Til hverdag render vi rundt i kontorsko, men indimellem trækker vi også i gummistøvlerne og får solen i ansigtet.

Vores kommunikative arbejde kan ikke indsnævres til en enkeltydelse, og vi har stærke og langvarige relationer med vores kunder, som vi arbejder tæt med. Vi bidrager med en kontinuerlig, ambitiøs indsats for kunderne for at nå i mål med: Den målrettede strategi, det gode omdømme, det stigende salg og den bedste arbejdsplads.


Vores bureau er sådan et sted, hvor…
Vi arbejder som ét team, vi kommer hinanden ved og vi samarbejder på tværs i teams om hver enkelt kunde. Vi elsker at udvikle os og lære af hinanden - og af andre. Hos os har alle idéer værdi, for det er igennem den nysgerrige tilgang, vi finder de mest interessante løsninger. Vi har altid tid til at hjælpe hinanden, for indimellem løber vi stærkt for at strække os en lille smule ekstra for vores kunder.

Vi bruger hinanden til faglig sparring, men vi tager os også tid til at nyde en croissant mandag morgen, eller et glas vin fredag eftermiddag. Vi tror nemlig på, at vi kun bliver bedre, når vi bruger hinandens input både til stort og småt.

Bliver du en del af holdet, så får du en plads på vores solrige kontor i Bredgade – det ligger dog meget Københavneragtigt i tredje baggård, i men vi har kig direkte ud til Dronningens slot. Og når vi ikke sidder ved tasterne, så drøner vi rundt i hele Danmark og Norden. Du kan se frem til at skulle med ud på kundebesøg og til at interviewe eksempelvis landmænd, dyrlæger og maskinmekanikere, og til at opleve at være en del af en spændende branche i udvikling.






Made on
Tilda