Vil du være med til at sætte vores kunder på branchens dagsorden? AgriKom er et nichebureau, der arbejder med markedskommunikation for dem der leverer løsninger til landbrugs- og fødevarebranchen. Det er B2B-kommunikation og PR i en branche, hvor der værner om fagligheden. Derfor er kendskab, indsigt og interesse i branchens dynamikker en fordel.
Det sker med base i Bredgade i Københavns Indre by servicerer vi hos AgriKom vores kunder med alt fra contentplaner til daglig eksekvering af diverse kommunikationsløsninger.
Det mangler vi et sæt ekstra hænder til at skrive om. Èn som finder på ideerne, sætter kommunikationen i system og skriver så selv den mest konservative bondemand tror på, at årets høst ikke kan slå fejl.
Vi er sådan et sted, der…Kommer hinanden ved og arbejder tæt sammen både internt og eksternt. Vi elsker at udvikle os og prøve ting af, mens vi samtidig løber stærkt, når vi skal levere overfor vores kunder. Vi har altid tid til at hjælpe hinanden med en problemstilling, spørge ind til hinanden eller dele en croissant mandag morgen (eller en øl fredag eftermiddag). Vi tror på, at vores leverancer kun bliver gode, hvis vi bruger hinandens input i hverdagen – til stort som småt.
Kommer du om bord hos os, vil din nye hverdag være med base i et baghus i tredje baggård i Bredgade, (dog med udsigt til Kongens slot). I hverdagen vil du også ofte tage ture rundt til alt fra Herning til Maribo for at besøge kunder, interviewe landmænd og opleve branchen.
Det kunne være fedt, hvis du:- Har 0-2 års erfaring og vil starte din karriere i krydsfeltet mellem journalistik, tekstproduktion og projektledelse af diverse kommunikationsopgaver
- Har en relevant uddannelse, der vil komplimentere din rolle i AgriKom – altså med fokus på formidling og tekstproduktion
- Har indsigt i landbrugets dynamikker - men hvis du blot er nysgerrig af natur, skal vi nok få lært dig alt om landbrug og fødevareerhvervet
- Har forståelse for dynamikkerne i b2b virksomheder
- Er ambitiøs med dit arbejde og kan se dine kunders behov – nogle gange før de selv ser detEr udadvendt og har mod på en hverdag med kontakt til både kunder og journalister
- Du sætter kommaerne rigtigt, forstår mediernes dagligdag, kan skarpvinkle historier og skriver, så læseren gider læse med til sidste punktum.
Som en del af AgriKom får du…- Fuldtidsstilling med gode muligheder for faglig udvikling – og ansvar
- Frihed i form af alsidige arbejdsdage, højt til loftet, godt kollegaskab og spændende emnefelter
- En unik mulighed for at arbejde med et af de mest komplekse, spændende, udfordrende, faglige, professionelle og fordomsramte brancher i Danmark
- Verdens bedste kollegaer – eller i hvert fald Bredgades bedste